Baggrund Intro

Forstyrrelser 

Mere end 10 % af folkeskolens elever forstyrrer regelmæssig undervisningen.

En elev i hver klasse, forstyrrer stort set hele tiden. De problemer, som kan afledes af manglende disciplin, er mangeartede. [1]

Din klasse kan være præget af disrespekt, mobning, dårligt sprogbrug, uacceptabel og til tider selvcentreret opførsel.

Konsekvens 

Konsekvensen er ofte et meget lavt fagligt udbytte og dårlig trivsel.

Når en skole bliver nødsaget til at bruge uforholdsmæssig megen tid på opdragelsesmæssige og adfærdsregulerende opgaver, går der tid fra undervisningen, hvilket kan være uopretteligt for elevernes fortsatte uddannelses- og jobmuligheder og føre til samfundsmæssig marginalisering.

Sundhed 

En del elever får ikke den rette kost, det påvirker indlæringen.

Gennem de seneste 16 år, har Frede Bruner[2], ikke set mange børn med omfattende indlærings- adfærdsproblemer, som samtidig er velnæret. Vi skal sikre, at skolen altid har fokus på sundhed.

Børn forventes at kunne arbejde projektorienteret og perspektiverende. Jo større kompleksitet, jo sværere er det at afkode situationer og sammenhænge.

Sammenstød

En del børn/unge kan reagere voldeligt og aggressivt, hvis de føler sig pressede, misforståede, eller ikke kan honorere kravene.

Tolerancetærsklen kan være lav, og det kan give sammenstød med autoriteter.

Når reglerne og kulturen i det etablerede samfund ikke kan integreres i den unges identitet, kan de unge synes, at en afstandtagen til autoriteter virker tiltrækkende og attraktivt.

Statistik

Over 16 % af de unge får ikke en ungdomsuddannelse(..), især drengene går død i den boglige del. [3]

Stress

Hver tredje lærer er truet af stress [4], med kæmpe konsekvenser for indlæring, økonomi og det menneskelige aspekt

Hvem kan du hjælpe?

Denne indsats er for ”svære klasser”, men indsatsen tilgodeser samtidig, de elever som ikke har vanskeligheder

Hvordan

  • Indsatsen kan umiddelbart virke tidskrævende, men indsatsen er integreret naturligt i det daglige arbejde og sker især imens undervisningen foregår
  • Indsatsen sker sammen med forældre og andre relevante samarbejdspartnere, fx UU- vejlederen, (undervisningsassistenter hvis muligt), mentorer, erhvervsliv, fysioterapeuter mv.

Læreren får mere tid, da eleven tager mere ansvar, tempo nedsættes og samarbejdspartnere indgår i det daglige arbejde.

Hvad kan denne indsats?

  • Hukommelsesstrategier er centrale i undervisningen
  • Uro, kaos, rod, afbrydelser gør læring meget svær.

Denne tilgang til undervisningen levner plads til arbejdsro, fordybelse og et bedre arbejdsmiljø for alle.

Klasseværelset afproblematiseres for at give gode undervisningsoplevelser.

Denne indsats er ikke nødvendigvis en mirakelkur, men hvis du er konsekvent og vedholdende, kan den 99 % sikkert ændre på en klasses virkelighed

Kræver en enighed om de overordnende linier i klasseteam og årgangsteam

 

 

 

 



[1] http://static.uvm.dk/Publikationer/2006/disciplin/index.html

[2]  Frede Bruner, kostkonsulent, kobler omfattende indlærings-og adfærdsproblemer med kost og dennes betydning for indlæringen.Frede Bräuner har igennem de seneste mange år beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, indlæringsevne og adfærd. I 2002 udgav han bogen "Kost – adfærd – indlæringsevne", der er udkommet i mange udgaver og oplag. Han er også medforfatter til bogen "Hvad fylder vi i børnene?"

 

[3] http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-07-faerre-unge-forventes-at-fa-en-uddannelse

[4] http://www.institut-for-stress.dk/stress/stress-i-tal