Danmarks yngste advokat udtaler sig om udfaldet af undervisningen[1]

”Jeg gik fra at være én af de 4 drenge på 'balladeholdet', én af de drenge på skolen, som skolen mente havde åbenlyse ’adfærdsproblemer’, en af de drenge, der tilbragte flest timer på skoleinspektørens kontor, til at blive verdens lykkeligste menneske….du fik mig til at tro på mine egne akademiske evner.

Du gav mig ros, kritik, håb, tillid og andet, som jeg havde brug for, for at tro på mig selv.

 Du lærte mig at være kreativt tænkende, og fortalte mig at intet var umuligt. Du lærte mig, aldrig at blive nervøs eller genert, men blot at nyde de øjeblikke, som de fleste ville blive nervøse af……..

Du respekterede min religion, mine meninger og mine holdninger og lærte at respektere alle andres….

du har lært mig, at jeg skulle hvile i mig selv, uanset hvad der skete, så skulle jeg vende det til glæde og til styrke. Du lærte mig, at jeg skulle tro på mig selv og forsøge at gøre min drømmeverden til den virkelige verden.

Hvile i mig selv og være glad.

Folkeskoletiden var en dejlig og forvirrende tid, hvor jeg som ung knægt med anden etnisk baggrund, havde flere identitetskriser end de fleste, da jeg skulle jonglere mellem to forskellige kulturer, to forskellige sprog og en religion som adskilte sig fra de fleste af mine klassekammeraters.

Jeg havde brug for personer, der kunne vise mig tryghed, åbenhed, tillid og ikke mindst en god portion humor, og som kunne hjælpe mig den rette vej."